Under foto fra venstre mod højre: Helle Hornemann Nielsen, Marianne Petersen,Ea Ovdal Nielsen og Joan Benzon Larsen

Skrevet af Cæcilie Lassen Hvidovre Gymnasium & HF

Joan, Helle, Ea og Marianne husker tydeligt deres start som nye 1g´ere på det, der dengang hed Avedøre Statsskole, i dag Hvidovre Gymnasium og HF.

”Det lå jo på en mark,” fortæller Ea. ”Vi kravlede over hegnet om sommeren ind til byggegrunden for at se, hvor det var, vi skulle i gymnasiet.”

Og det var ikke kun bygningerne, som var nye. Avedøre Statsskole var nemlig en såkaldt forsøgsskole, hvor man i tidens ånd eksperimenterede med en flad demokratisk styreform. Skolens øverste myndighed var skoleforsamlingen, hvor både lærer, elever og teknisk-administrativt personale deltog – og formanden var den dengang 17-årige Joan.

”Det var noget, der vakte opsigt,” husker hun og ikke kun på den gode måde. I pressen blev hun udråbt til ”rektor”, og man var ikke vant til at se en teenager i den rolle – slet ikke en pige. Politikens pressefotograf var da også mest optaget af længden på hendes nederdel: ”Det var ikke sjovt!” siger hun.

Men det var hverdagslivet på skolen til gengæld det meste af tiden. Lokale elever fra Avedøre og Hvidovre fyldte de nystartede klasser, hvoraf mange havde udsigt til at blive familiens første student. Der begyndte kun firs elever på skolen, hvilket hjalp det direkte demokrati lidt på vej: man mødtes simpelthen i vandrehallen for at diskutere og stemme ved håndsoprækning. Alligevel kunne det godt være en hård omgang.

”Der skulle stemmes om alt,” fortæller Helle, ”og der var aktivitetspligt, så alle skulle deltage i mindst ét udvalg. Men der var nu stor forskel på, hvor meget man gik op i det.”

I løbet af tredje år begyndte nogle elever også at sætte spørgsmålstegn ved, hvor reelt forsøget med demokrati egentlig var ment fra undervisningsministeriets side. Ole Thorup, der var ansat som kommitteret rektor, havde nemlig ansvar for eksamen, som altså var helt udenfor elevindflydelse.

Netop erfaringerne med demokratiet, dets udfordringer og begrænsninger er noget, alle de fire tidligere elever har taget med sig fra deres tid på skolen. ”At man kan engagere sig, skubbe til tingene og få noget til at lykkes – eller mislykkes, men det lærer man jo også noget af.”

Marianne fortæller, at eleverne ofte inviterede hinanden med ind til eksamen. Det må man stadig i dag, da det er en offentlig begivenhed. ”Så sad vi der og hørte på,” husker Ea. ”Det var jo egentlig en stor tillid, vi viste hinanden.”

De fire er da også enige om, at de fik venner for livet fra deres gymnasieår.  Og at de genkender deres skoles ånd i Hvidovre Gymnasiums nye, særlige uddannelse i Fællesskab og handlekraft – selvom det selvfølgelig er på en anden måde end i 1973.

”At være ung, møde nye mennesker, knytte bånd og være med til at forme den verden, man lever i: Det går aldrig af mode.”

Den 17. august 2023 fejrer Hvidovre Gymnasium og HF jubilæet, og alle Hvidovreborgere er inviteret, samt selvfølgelig nuværende, gamle og kommende elever. Vi håber et se en talstærk ”årgang 1973”!

Se invitationen til eventet herunder: