Hvidovre Gymnasie bliver endnu grønnere og bidrager nu også til den grønne omstilling med energibesparelser. EBO Consult har nemlig sammen med Hvidovre Gymnasium & HF etableret 248 solcellepaneler på gymnasiets tage, der tilsammen producerer 91.845 kWh om året og dermed sparer verden for 43.157 kg CO2 om året.
Hvad betyder 91.845 kWh om året?
91.845 kWh kan virke lidt abstrakt, så for at sætte det lidt i perspektiv kan vi kigge på, hvor meget kWh du bruger på en tøjvask eller på fx at lave en lasagne. På en tøjvask bruger du omkring 0,5 kWh, og du bruger 2,5 KwH på at have ovnen tændt i en time. Det vil altså svare til, at du kan sætte 183.690 tøjvaske over eller lave 36.738 lasagner på et år. Om dagen svarer det til 500 tøjvaske og 100 lasagner.
Hvad betyder 43.157 kg CO2 om året?
43.157 kg CO2 kan igen virke lidt uhåndgribeligt, men hvad hvis vi sætter tomater ind i ligningen? Produktionen af 1 kg danske tomater udleder omkring 9,5 kg CO2. Det vil sige en produktion på 4.542 kg. tomater pr. år, hvilket svarer til 90.820 enkelte tomater årligt – og 248 tomater om dagen.
Den strøm der ikke anvendes af EBO Consult eller Hvidovre Gymnasium & HF, distribueres videre til Energifællesskab Avedøre, så forbrugerne kan få glæde og gavn af lokalproduceret grøn energi. På den måde er det både miljømæssigt og økonomisk fordelagtig for både kommunen og beboerne i lokalområdet. EBO Consult kalder det; ”Lokal, effektiv og bæredygtig energi”.
Se videoen af solcellerne på gymnasiets tage her: https://eboconsult.dk/2023/02/07/solcelletag-paa-ebo-consult/
Related Articles
Udstilling om Avedøre Green City på Avedøre Bibliotek
Avedøre Green City er en banebrydende og miljøvenlig bydel, der fokuserer på at skabe et grønt samfund ved at integrere innovative løsninger i byplanlægning og udvikling. Projektet fejrer en vigtig milepæl med åbningen af en spændende udstilling på Avedøre Bibliotek...
Avedøre Green City guidet tur
Den 6. juli kan du deltage i en guidet tur rundt i Avedøre Green City fra kl. 14.30 til 17.00. Turen finder sted i forbindelse med UIA-kongressen på Bella Center, der løber fra den 2. til 6. juli. Avedøre Green City's sekretariat inviterer en række internationale...
3D-print i Avedøre
Vidste du, at der bliver 3D-printet i Avedøre? Der bliver printet to reservedele til Store Hus for at undgå træk og på den måde spare energi. Den ene løsdel er nogle propper, der skal bruges til udvendige skydevinduer og den anden skal bruges til nogle...