Spar hvor der spares kan!

Spar hvor der spares kan!

SparEnergi.dk var den 21. november forbi Aulaen i Enghøjhuset for at give råd og fif til energibesparelser, når du bor til leje. For der er masser af ting, du kan gøre, selvom du ikke ejer den bolig, du bor i. Spørgelysten og spareiveren blandt deltagerne var stor, og det var en informativ eftermiddag for alle.

Men hvor skal du starte?

Skru ned for varmen
Du sparer 5 % på varmeforbruget, hver gang du skruer 1 °C ned. Sæt termostaterne ens i alle rum, men hold mindst 18 °C, så der ikke kommer skimmelsvamp.

Brug mindre varmt vand
Du bruger cirka 1/3 af dit varmeforbrug på varmt vand. Spar på varmen ved at tage kortere bade, og skrue lidt ned for temperaturen.

Sluk for unødvendigt strømforbrug
Gennemgå strømforbruget derhjemme, og vurder, hvilke apparater du har behov for. Måske kan du skifte til LED-pærer eller slukke for apparater, som du kan undvære eller ikke bruger?

Sluk for radiatoren, mens du lufter ud
Du kan spare på varmen med gode udluftningsvaner. Luft ud i 5 minutter ad gangen med gennemtræk flere gange om dagen, og skru ned for varmen i god tid inden.

Brug strømmen, når den er billigst
Prisen på strøm varierer time for time, og den er typisk billigst, når der produceres meget vind- og solenergi. Vil du være sikker på altid at bruge den billigste strøm, kan du følge elprisens udvikling time for time et helt døgn frem.

Få vinterens bedste spareråd som faktaark til at printe [link til faktaark på dansk]
Få energispareråd til at klippe ud og hænge op [link til klistermærke-ark]

Vil du gerne have mere viden om energibesparelser?
Så følg med på Avedøre Green City’s hjemmeside, www.avedøregreencity.dk eller på Energistyrelsens hjemmeside www.sparenergi.dk.

Related Articles

Solceller i filmbyen 

Solceller i filmbyen 

Hvorfor ikke bruge vores tage og parkeringspladser til at producere grøn energi?  Sådan lyder det fra Anders Kjærhauge, der er direktør for filmvirksomheden Zentropa, i en artikel på Rådet for Grøn Omstillings hjemmeside. Som sagt, så gjort – for tidligere i år blev...

Spar på energien

Spar på energien

 Gode energivaner i hverdagen kan spare dig for mange penge.  Vi går vinteren og den kolde tid i møde, og selvom vi ikke behøver at frygte el- og varmeregningen lige så meget som sidste år, er der stadig fordele ved at spare på vand, el og varme!  Vidste du for...

INVITATION: Indvielse af skovhaven

INVITATION: Indvielse af skovhaven

HvGRØN inviterer til åbning af den nye Skovhave 29. september, kl. 14.30 - 15.00 Alle interesserede er velkomne til reception for den nye permakulturhave, der erinitieret af elever på Hvidovre Gymnasium og HF. Permagartner Charlotte Gross fortæller om projektet og...

Tilmeld dig AGC’s nyhedsbrev

Hold dig opdateret om nyheder og aktiviteter i Avedøre Green City.

Bliv en ambassadør

Skriv til Rasmus fra Avedøre Green Citys Sekretariat med interesse og/eller spørgsmål.

Følg med

Hør mere om vores arbejde på vores andre kanaler.