Spar på energien

Vidste du, at du kan spare op til 5000 kroner om året, hvis du korter 5 af familiens ugentlige brusebade ned fra 15 til 5 minutter? Der er altså rigtig meget at spare, hvis du skærer ned for dit vand- og energiforbrug. Og besparelserne vil være kærkomne i år!

Selvom vi i mange år har talt om, at det er godt for miljøet at spare på vand og energi i vores boliger, så er det ekstra vigtigt i år. I år skal besparelserne nemlig både sikre, at vi i Danmark ikke ender i en decideret forsyningskrise, og at vi begrænser prisstigningerne for den enkelte husholdning. Og så er det selvfølgelig også godt for klimaet, hvis du begrænser dit energi- og vandforbrug. Det sænker dit klimaaftryk og bidrager dermed til en mindre udledning af CO2.

Men hvordan kan du bidrage med besparelser i din egen bolig?
Det gælder om at finde alle de gode, gamle spareråd frem igen:

  • Kog kun det vand, du skal bruge.
  • Brug kun lidt vand, når du fx. koger kartofler og æg.
  • Sluk for dine el-apparater helt i stedet for at have dem på standby.
  • Skru ned for varmen.
  • Sluk lyset, og så videre.

Men den største gevinst for både din egen økonomi og forsyningssikkerheden i Danmark, får du dog ved at tage kortere eller færre bade, bruge strømmen, når den er billigst samt skrue ned for varmen.

Avedøre sparer på strøm og vand
I efteråret 2022 og vinteren 2022/2023 hjælper Avedøre Green City dig med at spare på strøm, vand og varme. Du kan nemlig blive uddannet som energiambassadør og få viden og fif til at begrænse eget vand- og energiforbrug. Og mandag den 21. november kan du deltage i et stort energisparemøde med eksperter fra Energistyrelsens SparEnergi.dk.

Vil du høre mere om energisparemødet mandag den 21. november, så skriv til Lise fra Avedøre Green City på lhr@greencities.eu.

Læs mere om uddannelsen til grøn energiambassadør her.

Du kan finde flere spareråd og mere information på https://sparenergi.dk/.

Related Articles

Udstilling om Avedøre Green City på Avedøre Bibliotek

Udstilling om Avedøre Green City på Avedøre Bibliotek

Avedøre Green City er en banebrydende og miljøvenlig bydel, der fokuserer på at skabe et grønt samfund ved at integrere innovative løsninger i byplanlægning og udvikling. Projektet fejrer en vigtig milepæl med åbningen af en spændende udstilling på Avedøre Bibliotek...

Avedøre Green City guidet tur

Avedøre Green City guidet tur

Den 6. juli kan du deltage i en guidet tur rundt i Avedøre Green City fra kl. 14.30 til 17.00. Turen finder sted i forbindelse med UIA-kongressen på Bella Center, der løber fra den 2. til 6. juli. Avedøre Green City's sekretariat inviterer en række internationale...

3D-print i Avedøre

3D-print i Avedøre

Vidste du, at der bliver 3D-printet i Avedøre? Der bliver printet to reservedele til Store Hus for at undgå træk og på den måde spare energi. Den ene løsdel er nogle propper, der skal bruges til udvendige skydevinduer og den anden skal bruges til nogle...

Tilmeld dig AGC’s nyhedsbrev

Hold dig opdateret om nyheder og aktiviteter i Avedøre Green City.

Bliv en ambassadør

Skriv til Rasmus fra Avedøre Green Citys Sekretariat med interesse og/eller spørgsmål.

Følg med

Hør mere om vores arbejde på vores andre kanaler.