Vil du have inspiration til, hvordan I kan være med til at gøre jeres boligforening, landsbyfællesskab eller lokalsamfund grønnere i fællesskab med andre?
Vi ved, at mennesker, der er en del af et grønt fællesskab, har et lavere CO2-aftryk end resten af befolkningen (KU COMPASS). Dermed er grønne fællesskaber et af de redskaber, vi har, hvis vi vil engagere mennesker i vores nabolag eller by i den bæredygtige omstilling.
De grønne fællesskaber fungerer nemlig som en social infrastruktur, som både gør det lettere at leve grønt og bidrage til at mindske vores CO2-aftryk.
I publikationerne “Klimahandling i fællesskab” og “Grønne fællesskaber & grøn omstilling” finder du idéer og redskaber til, hvilke grønne fællesskaber du kan tage initiativ til samt hvordan du kommer i gang og får andre med.
Du kan downloade publikationerne herunder:
Læs CONCITOs og DeltagerDanmarks guide til klimahandling i fællesskab.
Læs Fora Hvidovre og handleRUMs guide til grønne fællesskaber.